Linsegryde

Veganer, Vegetar

Linsegryde
Ca. 4 pers.
  • 1 spsk. koldpresset kokosolie
  • 1 finthakket løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1 tsk. korianderfrø
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. paprika
  • 1 stor squash
  • 1 stor sød kartoffel eller græskar (butternut eller hokkaido)
  • 1½ dl. grønne eller beluga linser
  • 1 rød peberfrugt
  • 4 store tomater
  • 1 stor håndfuld mandler
  • ½ l. grøntsags bouillon
  • ½ dåse kokosmælk (ikke light)
  • Saft fra 1 lime
  • Salt og peber
Til topping
  • Frisk koriander
  • Evt. neutral yoghurt
Skræl den søde kartoffel (hokkaido eller butternut squash) og skær i kvadrater på ca 2*2 cm. Bag, evt. med lidt olivenolie, i ovnen på 200 grader til de er møre, ca.15-20 min. og kog beluga linserne med salt til de er møre. Svits løg og hvidløg i kokosolie, til løgene er klare. Skær squash, peberfrugt og tomater i tern og tilsæt sammen de tørre krydderier og lad simre i ca. 5 min. Tilsæt bouillon og lad fortsat simre. Vend linser, de bagte søde kartofler og mandler i gryden, tilsæt kokosmælk og lad trække i 5-7 min. Smag til med salt, peber og lime. Server med frisk koriander og evt. neutral yoghurt.
Server som den er eller med ris.

s h

Date

8. oktober 2020

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.