Spis dig i balance i efterårest farver

Når jeg i de foregående nyhedsmails har talt om årstider og verdenshjørner, er det ud fra 5-element teorien, der er hele fundamentet i kinesisk medicin.
5-element teorien beskriver bl.a. i hvilke mønstre energi bevæger sig i kroppen og er derfor et vigtigt redskab, når vi som behandlere skal beslutte hvordan vi behandler vores klienter. Men 5-elementen kan også bruges på hverdagsniveau, uden at man behøver være super nørdet for at kunne navigere i det. I 5-element teorien knyttes årstider, farver, elementer, verdenshjørner m.m. til de forskellige organer, hvilket alt sammen repræsenterer forskellige komponenter der påvirker os.

Når vi taler om energi handler det egentlig om noget meget jordnært, som fx lys, lyd og farve der, som alle ved, har en frekvens. Men når du kommer ind i et rum og kan mærke god eller dårlig stemning har det også en frekvens, ligesom at alt det der kan opstå mellem mennesker. På samme måde har fødevare, årstider og elementer også frekvens og en energi, som vi bliver påvirket af og kan anvende aktivt til at gøre os godt eller skidt.

Pt er det mavens og miltens energi der er i fokus og som vi har gode muligheder for at styrke, så vi kan komme godt og stærkt ind i den mørke sæson. Hvis du vil vide mere om hvordan miltens energi påvirker os, kan du læse om det i det tidligere nyhedsbrev her.

Farver kan som sagt være med til at påvirke vores energi, både ift. hvilken farve tøj vi vælger, hvilke farver vi omgiver os med og hvilken farve den mad vi spiser er. Miltens farve er gul/orange og findes også overalt i naturen på denne årstid. Også de fødevare der naturlidt gror på vores breddegrader på denne årstid, er ofte i gullige toner og her kan du med fordel vælge fødevare som

  • kål
  • gulerødder
  • græskar
  • squash
  • havre
  • kirsebær
  • rodfrugter generelt
  • søde kartofler
  • alm kartofler
  • majs
  • byg
  • løg
  • porre
  • valnødder
  • hirse
  • røde linser

Af krydderier kan du med fordel vælge de varmende af slagsen som

  • gurkemeje
  • nelliker
  • spidskommen
  • kanel
  • ingefær
  • hvidløg
  • muskatnød
  • kardemomme
  • sort peber

Yderligere kan miltenergien godt lide tilberedt mad som simreretter, supper og grød.
I denne uge får du en linsegryde, som din milt vil elske.

Linsegryde
Ca. 4 pers.
  • 1 spsk. koldpresset kokosolie
  • 1 finthakket løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1 tsk. korianderfrø
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. paprika
  • 1 stor squash
  • 1 stor sød kartoffel eller græskar (butternut eller hokkaido)
  • 1½ dl. grønne eller beluga linser
  • 1 rød peberfrugt
  • 4 store tomater
  • 1 stor håndfuld mandler
  • ½ l. grøntsags bouillon
  • ½ dåse kokosmælk (ikke light)
  • Saft fra 1 lime
  • Salt og peber
Til topping
  • Frisk koriander
  • Evt. neutral yoghurt
Skræl den søde kartoffel (hokkaido eller butternut squash) og skær i kvadrater på ca 2*2 cm. Bag, evt. med lidt olivenolie, i ovnen på 200 grader til de er møre, ca.15-20 min. og kog beluga linserne med salt til de er møre. Svits løg og hvidløg i kokosolie, til løgene er klare. Skær squash, peberfrugt og tomater i tern og tilsæt sammen de tørre krydderier og lad simre i ca. 5 min. Tilsæt bouillon og lad fortsat simre. Vend linser, de bagte søde kartofler og mandler i gryden, tilsæt kokosmælk og lad trække i 5-7 min. Smag til med salt, peber og lime. Server med frisk koriander og evt. neutral yoghurt.
Server som den er eller med ris.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.