“Take a deep breath – It’s just a bad day it’s not a bad life”

Jeg har fornylig lært en pige at kende som jeg er fascineret af på rigtig mange måder.

Hun er en kvinde på min egen alder der, ligesom mig selv, er alene med 2 børn. Hun har været, og er, udfordret på rigtig mange områder i sit liv. Alligevel holder hun fast i at gøre tingene ordentlig og så godt som hun overhoved kan og jeg er vildt imponeret over hendes evne til at håndtere og stå igennem. Uden at gå i detaljer, er hendes udfordringer grundlæggende for hendes liv og noget hun umuligt kan ændre på. Hendes liv har formet sig på en måde som hun slet ikke havde forudset.

Udover at være fascineret af hendes grudlæggende styrke, som jeg tænker hun må have haft med sig fra fødslen, så kan jeg ikke lade være med at blive lidt nørdet omkring det. Jeg ser mange, både mænd og kvinder, der har kørt sig selv alt for hårdt i årevis og som ender i et kollaps. Og her taler vi altså totalt kollaps. Ikke noget med “hov der var et fare signal”, vi taler om mennesker det ikke har været i stand til genkende et fare signal og derfor først opdager, at de har krydset deres egen grænse når de enten falder om, går ned med en massiv depression, ikke er i stand til at stå ud af sengen osv. Årsagerne til at de havner der er meget forskellige. Det kan være gamle traumer der ikke er blevet kigget på, dårlige mønstrer der gør at de ikke lytter til dem selv og hele tiden er på jagt efter anerkendelse fra omverden, ude- og indefra kommende forventninger der fortæller dem at de skal kunne det hele for at være ligesom de andre (der jo i øvrigt også kæmper med de samme falske og uhensigtsmæssige forventninger og forestillinger) osv.

Kollapset indtræder jo ikke i første fase og der ligger som regel en masse uhensigtsmæssig adfærd forud. Her taler vi om alle de kompensationer man kan lave for at holde ud at være der hvor man er. Udover hele den mentale del med fornægtelse og falske forestillinger, kan der også ligge et mønster hvor man har dulmet nerver og følelser med kaffe, sukker, cigaretter, ostemadder osv.

Jeg møder rigtig mange med alvorlig stress i min klinik og de her 2 typer møder jeg flere og flere af. Meget firkantet kan man dele dem op på i 2 kategorier, dem der vender det indad og dem der vender det ud af.

Den indadvendte type er oftest kvinder (kan dog også sagtens være mænd), der altid er bekymrede og bruger enorme mængder af tid på at tænke. De mærker alt hvad der foregår i deres krop og er ude af stand til at “slukke” for deres hoved som kørere 24/7. De tyer tit til ostemadderne og chokoladen og er tit også udstyret med “muffintop” bæltet omkring maven. De er meget empatiske og gode til at se andres behov, men ikke særlig gode til at lytte til deres egne. Deres symptomer er ofte angst, depression og en tunghedsfølelse som kan være svær at slippe af med.

Den udadvendte type er oftest mænd, men jeg ser det oftere og oftere hos kvinder. Kvinderne er karriere mindede, spiser forholdsvis sundt, træner hårdt og har, som udgangspunkt, tjek på det hele. Mændene arbejder meget, spiser også forholdsvis sundt, drikker masser af kaffe og får som regel også trænet. Problemet for både mændene og kvinderne er, at de kommer til at køre så stærkt at deres krop brænder sammen. De har hang til kaffe og kød og er tit også gode til at tage kosttilskud men ikke så gode til drikke vand. Deres symptom er irritation, vredes udbrud, manglende evne til at sove, de taler tit højt og meget og kan ikke sidde stille særlig længe ad gangen. Derudover har de tit svært ved at mærke deres krop.

Begge typer er for mig et massivt billede på, hvad det er den måde vi lever på i dag gør ved os.

Den første type kører sig selv ned psykisk, fordi de prøver at leve op til en masse forudsatte forventninger. Den anden type er som udgangspunkt stærke mennesker, der ender med at stresse deres krop ud i en udbrænding. Ingen af delene er hensigtsmæssigt hverken for os selv, vores børn eller samfundet.

For at komme tilbage til hende jeg kender….så er det der fascinerer mig, at hun er i stand til at justere på de forskellige faktorer, der påvirker hvordan hun har det og hvordan hendes krop fungerer.

Når jeg har stået med mine klienter med en af ovenstående problemstillinger, har jeg erfaret, at den måde jeg bedst har kunne hjælpe dem, har været ved at justere på nogle af de faktorer der KAN justeres.

Hende jeg kender har nogle faktorer der ikke er til at flytte på og som altid vil være en kæmpe udfordring, men hun bruger sin kost til at få ro på sit nervesystem, går til behandling for at få kontakt til sin krop, i terapi for at forstå negative mønstre og står på rulleskøjter fordi det gør hende glad.

Jeg har sindsyg meget respekt for hende og beundrer hende for at have samlet det der pludselig landede i skødet på hende op, have kigget på det og tage stilling til det!!!

“Take a deep breath – it’s just a bad day, it’s not a bad life…” er et citat der hænger på hende opslagstavle.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.